Samtykkeerklæring – lyd, foto og video

Optagelser til brug for UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Jeg giver hermed tilladelse til, at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (UCL) må benytte optagelser, hvor jeg er på. Optagelserne må benyttes i kommunikations- og markedsføringsøjemed af UCL på såvel online medier, hjemmesider og sociale medier (fx Facebook, Instagram, LinkedIn, YouTube) som i trykte medier (fx kataloger, brochurer, plakater, reklamer, annoncer). Optagelserne må også anvendes til internt brug i UCL.

Jeg er informeret om, det er frivilligt at deltage, og at optagelserne vil blive brugt i en sammenhæng, der ikke udstiller mig på en negativ eller kompromitterende måde. Jeg har ikke mulighed for at gennemse optagelserne inden brug. Jeg er – også mundtligt – blevet informeret om optagelserne, deres formål og anvendelse.

Jeg er desuden informeret om mine rettigheder, og at jeg ugrundet og på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mit samtykke tilbage. Dette gøres ved at kontakte den ansvarlige for optagelserne eller benytte denne elektroniske formular, jeg får tilsendt på mail, når jeg afgiver mit samtykke.

I visse tilfælde er det ikke muligt at trække allerede offentliggjorte optagelser tilbage. Det betyder, at UCL ikke kan garantere, at offentliggjorte optagelser ikke vil kunne findes via søgemaskiner, hvis materialet har været offentliggjort på internettet på trods af, at materialet slettes fra det oprindelige medie.
Ved tilbagekaldelse af samtykke sletter vi ikke alt vores materiale, du allerede er med i, men du trækkes ud af alle fremtidige publiceringer.

Ansvarlig for optagelserne: UCL Kommunikation og Markedsføring, kommunikation@ucl.dk.

Optagelser og samtykke bliver lagret i UCL-systemer og på UCL-drev. Optagelserne slettes, når motiv og/eller æstetik ikke længere er tidssvarende.

De stjernemarkerede felter SKAL udfyldes.

  • Spørg den, der står for optagelsen.
  • Dato for afholdelse af fotosession.
  • Hører du til i UCL-regi, skriver du, hvilken afdeling du arbejder i/hvilken uddannelse du studerer på. Eksterne skriver 'Ekstern' og gerne arbejds-/uddannelsessted.
  • Maks. filstørrelse: 29 MB.
    Tag en selfie eller hent en billedfil ind af dig selv. Billedet bliver ikke offentliggjort, det er kun til administrativt brug.
  • Tager fotografen et samtykkebillede af dig, skal du indtaste det nr., billedfilen har. Spørg fotografen.