Enkeltfag
Tilmelding til enkeltfag
Når du har udfyldt og sendt din tilmelding her modtager du en kvittering med dine svar.
Du skal vedhæfte eventuel dokumentation for at du er uddannet Folkeskolelærer. Vi har brug for at du her får tilmeldt dig moduler for det kommende semester - efteråret 2018. Modulerne tages sammen med studerende på grunduddannelsen. Hvert modul er berammet til 10 ECTS. Almindeligvis vil der være 2 x 4 timer om ugen som holdundervisning pr. modul. Dertil kommer studiegruppeaktiviteter og individuelle forberedelser. Et fuldtidsstudium indebærer, at man læser 30 ECTS pr. semester. Undervisningen er placeret i tidsrummet 8.15-16.30. Dette gælder ikke for de netbaserede hold.Da der er samlæsning af årgange på grunduddannelsen og samlæsning af studerende fra forskellige undervisningsfag på LG-modulerne skaber dette skemamæssig bindinger/blokeringer, som kan betyde, at de ønskede tilmeldinger ikke kan opfyldes. Der kan ligeledes være tale om, at holdene er overtegnede. I disse tilfælde vil du blive kontaktet direkte.
Modulerne udbydes ikke alle steder, og det fremgår hvor: J: Jelling, O: Odense og N: Netbaseret.Vær opmærksom på, at du skal opfylde adgangskrav til det fag du ønsker at starte på. Du skal have bestået et af de krævede fag på minimum det niveau (A, B eller C) som er angivet. Du kan orientere dig om adgangskravene ved at klikke på nedenstående link:
Opfylder du ikke adgangskrav kan du søge om at få foretaget en Individuel kompetencevurdering.Ingen kommentarer